Det indforståede familiesprog

Et sprog i sproget

Visse udtryk har det med at gå over i det interne familiesprog som et sprog i sproget.

Peter har altid været god til at give sin tolkning af situationen, verbalt og non-verbalt:

Her med Ragnhild, Jan og Kirsten på besøg på C.F. Richsvej

Peter har altid været en flittig leverandør af sådanne indforståede vendinger. Lige fra han var helt lille og frem til hans i dag høje alder, har Peter været god til at ramme en situation ind med ord.

Vi kan i flæng nævne tre i kronologisk rækkefølge.

1. Milde Moses, hvor er tøjgangen!?

For udenforstående et absurd spørgsmål. Hvad mener han?

Hvilken Moses, og hvad er en tøjgang?

Udtrykket har sine rødder i vores USA cruize, hvor vi bl.a. boede på et mangestjernet hotel i Las Vegas. Hotelværelset var ikke alene stort, men var endvidere udstyret med et lille forgemak med garderobeskabe med gulv-til-loft spejle. Peter var meget imponeret og døbte fænomenet "en tøjgang".

Familien på USA-rundtur

Første gang vi erindrer at have hørt udtrykket i sin helhed, var da Peter og familie var på besøg hos Frederik, Ragnhild og Jan på Silkeborgvej i Åbyhøj.

Vi gik ind i huset gennem garagen. Og det første rum vi på den måde kom ind i, var et stort aflangt kælderrum (det var før, vi satte en skillevæg op og ændrede det til to rum), hvor vi i den nærmeste ende havde placeret et lille bord og et par stole. Rummets størrelse mindede åbenbart Peter om USA-turens store Las Vegas hotelværelse og fik ham til imponeret at udbryde: "Milde Moses, hvor er tøjgangen!?"

2. Hvad laver I egentlig, når I ikke spiller computer og spiser frokost?

Som de fleste fædre har Carsten haft sin søn med på jobbet. Børnene har godt af at stifte bekendtskab med livets barskere realiteter, at det ikke er skæg og ballade det hele, men nok så meget koncentration og hårdt arbejde.

Vi kan lige se for vores indre blik, hvordan Carsten engageret viser Peter rundt i Mærsk bygningen på Esplanaden, præsenterer ham for arbejdskolleger og i det hele taget behandler ham voksent, som en fornuftig praktikant, der har første arbejdsdag på stedet.

Vi kan også levende forestille os, hvordan Peter med store øjne og ører har suget til sig af de mange indtryk. Ikke mindst har kontorernes mange computere ganske givet gjort et kæmpeindtryk på ham, der selv var begejstret for computerspil.

Efter således at have været godt rundt og blive introduceret, var det blevet tid til at gå i kantinen. Her fik Peter frit valg blandt et stort udvalg af kolde og varme retter og drikkevarer.

Vel bænket over de udvalgte lækkerier er Carsten egentlig helt godt tilfreds med sig selv. Nu fik ham Peter, da vist et godt indblik i, hvordan der ser ud på fars arbejde, og at voksenlivet stiller sine nok så alvorlige krav.

Og ganske rigtigt. Peter sidder tydeligt og tumler med noget, han vil spørge Carsten om, og så kommer det: "Hvad laver I egentlig, når I ikke spiller computer og spiser forkost!?"

3. Er der nogen, der tager mor lidt?

Ingen går ram forbi, når Peter udfolder sine situations-oplevelses-præciseringer. Naturligvis heller ikke Inge.

På flere måder minder situationen vel om Carstens rundvisning på jobbet. Her var der blot tale om en ferietur med besøg i en kirke. Noget Inge altid har sat stor pris på, og som hun da også derfor havde rigtig meget at sige om. Og hvem var vel nærmere til at glædes over Inges erfaringer og livsbetragtninger end Peter, som hun fulgtes med op ad kirkegulvet.

Peter på en af sine elskede, tidlige kirketure med familien

Inge har sandsynligvis ligesom Carsten på jobbet været rimeligt tilfreds med sig selv. Vi skylder jo de unge at dele vores viden og indsigter med dem.

Også her kan Inge se, at noget trykker Peter. Der fik han alligevel noget at tænke over, den unge mand.

Og ganske rigtigt. Peter ser frem i kirken og og får kontakt med den øvrige familien, hvorpå han udbryder: "Er der ikke nogen, der tager mor lidt!?"