En brækket arm: Efterfølgeren til et hagl i nakken

Valg af rollemodeller

Som I måske husker, oplevede vi med jævne lørdags-mellemrum, hvordan mejerimandens gangudfordrede søn standsede sin accelererende flugt nedad gaden ved at gribe fat i et kældernedgangs-gelænder og lade sig katapultere ned i kælderskakten og på den måde nulstille sin hastighed.

Det var sandsynligvis inspireret af denne strategi, SørenP brækkede venstre arm på vej nedad Niels Juulsgade på rulleskøjter.

Vi havde selvfølgelig fået alle de moderlige formaninger, sådan som det sig hør og bør, om ikke at få for meget fart på og for alt i verden ikke rulle ud på vejen.

Med det i baghovedet tog SørenP en tur nedad gaden. Han fulgte samme rute som mejerimandens søn, og fik som ham mere og mere fart på. Dog ikke mere, end at det med nød og næppe lykkedes ham at dreje ned ad Niels Juulsgade og ikke køre ud på vejen.

Men, men ... Niels Juulsgade er meget stejl lige på det sted, og da vi ikke havde trænet "at standse sit fremadstormende rulleskøjteløb ved fikse drejninger eller sving" helt færdig, var der stadig nogle huller i SørenP's stoppe-op-kompetencer. Så da hans fart blev faretruende høj, og han nærmede sig den stærkt trafikerede Tordenskjoldsgade, greb han til mejerimandens søns strategi for nulstilling af fremdrift.

Han rakte ud og greb fat i et nedløbsrør (i øvrigt lige ud for den gård, hvor Palads Teatrets biografgængere blev lukket ud efter filmforevisninger) og bragede ind i muren med et alarmerende resultat. Ansigtsknubs og en brækket arm. Heldigvis fik tililende voksne hjulpet ham på højkant og eskorteret ham hjem til Ruth, der straks tog på skadestuen med ham.

Leif, Jan og SørenP nyder en reparationscola med sugerør

SørenP var nok i det hele taget den af os, der havde sværest ved at tage andres erfaringer for gode varer. Han måtte selv lige efterprøve, om det nu også hang sådan sammen, som andre sagde. En indstilling, der bestemt ikke gjorde det kedeligt for hans omgivelser, omend omgivelserne til tider kunne ønske sig, at han var lige knap så skeptisk overfor andres gode råd (et tilfældigt pluk ned i erindringerne åbenbarer da også, at SørenP indenfor de nærmest kommende år brækkede armen igen og lidt senere

et ben, da han udfordrede tyngdekraften og trådte lige ud i vandet i Fiskerihavnen).

På fotografiet får vi sodavand ovre hos SørenP's bedste ven, Leif. Leifs far havde et par år tidligere købt ejendommen af Oluf, så vi var tit på besøg hos hinanden.