top of page

Lidt Bisbjerg historie

  • JFB
  • Mar 21, 2017
  • 2 min read

Ruth & Gunnar - mor/far, farmor/farfar, oldemor/oldefar

I Puerto Rico blev handelsdampskibet Pillory med 37 besætnings-medlemmer og 10 bevæbnede vagter den 5. juni 1944 ramt af to torpedoer med to minutters mellemrum - affyret af U-539 under kaptajn Hans-Jürgen Lauterbach-Emdens kommando.

Den første torpedo ramte for, hvor tre officerer og en signalgast blev slynget overbord, mens den anden torpedo ramte midtskibs og brækkede skibet midtover.

Skibet sank øjeblikkeligt. Der var ingen tid til at få redningsbådene i vandet. Besætningen sprang i vandet. Kaptajnen, 20 besætningsmedlemmer og 4 vagter omkom. 21 overlevende i forskellige grader af tilskadekomst blev samlet op af eskortens skibe, mens det amerikanske patruljeskib USCGC Crawford samlede de øvrige overlevende op.

De overlevende/tilskadekomne blev bragt til Mayaguez i Puerto Rico for behandling. Blandt disse var Gunnar.

Gunnar sejlede for handelsflåden som "third mate" - sikkerhedsofficer - nr. 4 i kommandorangfølgen, som har tiltrådt karrierevejen mod kaptajnstatus.

Gunnar blev alvorligt såret, især var det gået ud over hans højre ben.

Det lykkedes at redde benet ved at indoperere en metalskinne.

Third mate, Gunnar Bisbjerg

Den tyske u-båds kaptajn blev tildelt Deutsches Kreuz in Gold for sin indsats.

Gunnar blev tildelt "noget", han aldrig talte om, samt en livslang pension fra den amerikanske flåde.

Aarhus Flyveklub, medlemskort for frøken Nielsen

I Aarhus havde frøken Ruth Nielsen et par måneder tidligere betalt sit kontingent på 12 kr. til Aarhus Flyveklub.

Hun uddannede sig indenfor navigation og flyvning.

Passierschein - i dag et kuriosum, dengang skinbarlig virkelighed

Ruth var på det tidspunkt også udstyret med et "Passierschein", som tillod hende at færdes efter mørkets frembrud mellem sin arbejdsplads, Jydsk Telefon og sin bopæl.

Ruth var sportspige med stor venindekreds

Ruth fastholdt en stor venindekreds og var meget sporty. Hun cyklede, roede og vandrede. Blandt andet flere vandreture til Norge og Tyskland efter krigen.

Brudeparret frk. Nielsen og hr. Bisbjerg

Mødet mellem disse to personer afstedkom Jan, SørenP og Lars.

Jan spiser is, Lars er glad, SørenP bærer en ballon (eller en spegepølse?)

 
 
 

Comentarios


Featured Posts
Recent Posts
Archive
Search By Tags
Follow Us
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page