Eksotiske Køge

Et paradoks?

"Vil du med en tur med DSB til Køge?"

"Nej tak, så vil jeg hellere se en halv times skåneprogram på vaskemaskinen!"

Sådan falder ordene sædvanligvis, når talen er om et besøg i købstaden Køge.

Meen, men ...

Hvad nu, hvis spørgsmålet lød: "Vil du med Ragnhild og Inge på togtur

til Køge?"

Ja, så afhænger svaret nok en lille smule af, om man véd, hvem Ragnhild

og Inge (R&I) er, og om man kender lidt til dem.

Det gør jeg jo. Jeg har kendt de to i snart halvtreds år (halvtreds skrevet med bogstaver virker ikke så overvældende, som hvis det er skrevet med tal). Og jeg kan kun sige, at stillet overfor den sidste formulering, glemmer man alt om skåneprogram og svarer straks, jatak!

Ultrakort opdatering på livet med R&I sætter jatak'et i relief og giver lidt af forklaringen på, hvorfor en tur med DSB til Køge kan blive en rigtig hyggelig - omend surrealistisk - oplevelse.

To seje 70'er chicks

R&I, to seje halvfjerdser-chicks, er vant til furore omkring sig.

En spadseretur op gennem halvfjerdserne med de to udløste altid en sand piften og fløjten og råben og klimpren på ringeklokkerne på Long John budcyklerne. Det kunne godt være lidt af en prøvelse at være vidne til, men de to tog det med ophøjet ro, så det vænnede jeg mig også til at gøre.

To smukt patinerede kvinder

Med tiden blev R&I smukt patinerede, så kontaktforsøgene blev bestemt ikke færre. De ændrede blot karakter. Nu var der mere tale om blikke og øjekast, og at der altid lige dukkede en mand (eller kvinde) op ud fra mørket for at tænde deres cigaretter. Og sådan fortsatte det.

Jeg håber, I kan se billedet for jer. To kvinder, som altid har været forfordelt, hvad angår kontaktforsøg.

Okay?!

Togturen er fotografisk, overordentligt veldokumenteret.

Så her vil jeg fokusere på, hvordan vi som noget helt naturligt løb ind i

den ene Køge-weirdo efter den anden.

Vi gik på ganske almindelig turistopdagelse i Køge, men blev igen og igen kontaktet af nogle venlige Køge-boere, som da lige ville give R&I et par råd eller et par gode ord med på vejen. (Parentetisk vil jeg lige tilføje, at når jeg sådan løber fotografierne fra turen igennem, forstår jeg godt Køge-boerne. For ikke mindst Ragnhilds runde hoved, store blå øjne og hvide tandpasta-smil inviterer i den grad til nærkontakt).

Nå, men den første, vi møder er en venlig mand i rød t-shirt og hvid bøllehat. Han bare må fortælle R&I om et par pittoreske baggårde lige i nærheden. Han peger og gestikulerer og udviser stort lokalkendskab.

Vi kan selvfølgelig ikke sådan lige checke hans informationer, men de lyder bestemt troværdige.

En venlig Køge-mand får et lille hak i selvtilliden ...

R&I, vant til den slags henvendelser, som de jo er, lytter med ophøjet ro, indtil det bare bliver for meget for dem. De udveksler et par gennem-et-langt-liv-forfinede-blikke og bryder ud i store smil på grænsen til højlydte grin. Men da de er dannede og belevne mennesker, skjuler de selvfølgelig morskaben bag en hånd eller en lille serviet. Den venlige Køge-mand fornemmer dog, hvor det bærer hen, og forsvinder lidt desillusioneret med et par sidste armbevægelser mod de omtalte baggårde.

Det er torvedag i Køge. Inden vi kaster os ud i torvemylderet sætter vi os på en bænk i udkanten af torvet for lige at puste lidt ud og danne os et overblik.

Ikke så snart har vi sat os, før R&I's subtilt-højtråbende kontaktgen rammer en venlig dame med cerut og røde træsko på en bænk lidt længere henne ad gaden. Hun må absolut fortælle R&I om Køges torvedag. Det bliver hurtigt klart, at det især er Ragnhild, hun henvender sig til, så Inge læner sig lettet lidt tilbage på bænken og forsøger at lade som om, hun ikke er der.

R&I's kontaktgen slår til igen-igen

Den venlige dame taler højt for at overdøve torvetumulten og gestikulerer med cerutten, mens hun udpeger særlig gode torvestande og tilbud.

På imødekommende vis, med sin veludviklede sociale kompetence og for at vise sin gode opdragelse spejler Ragnhild cerutdamens håndbevægelser. Helt klassisk fører det til yderligere snak og gode råd fra de røde træsko.

Også her udveksles et par indforståede blikke mellem R&I, som munder

ud i: "Vi skal desværre videre, men tak for snakken".

Johnny spiller op til de smukt patinerede kvinder

På torvet løber vi ind i "Spar money, køb frugter og blomster hos Johnny". Da Johnny opdager R&I's interesse for frugtstanden, speeder han sin salgstale op, mens han nyder at have de to smukt patinerede kvinder

som tilskuere.

Efter lidt frokost og indkøb af en pose ærter fortsætter spadsereturen til en lille park, hvor vi finder en bænk. Og igen: Ikke så snart har vi sat os, før surrealistiske hændelser indtræffer.

En indianer dukker op ud af det blå

Der dukker en indianer op (!), som absolut må fortælle os, at han altid godt har kunnet lide indianere, og at han har fire store fjerprydelser på hoveder derhjemme i stedet for Bing & Grøndahl på væggen. "Hvorfor skal vi allesammen være så ens?"

Signal til afgang: Indianeren tager sine bukser af

Efter lidt yderligere snak og fortæring af et antal ærter, tager indianeren sine bukser af og sætter sig på en bænk i nærheden.

Det bliver afgangssignalet for R&I.

Vi fortsætter vores udforskning af Køge, som vi efterhånden ser i et

noget andet lys.

Hvad vi ellers sådan oplevede på Køge-turen, kan læses ud af de mange fotografier i albummet - og her kan I også se de surrealistiske dialogfotografier i stor størrelse :-)