Det rene Robin Hood

Lige spændende nok!

Som alle véd, voksede vi tre brødre, Lars, SørenP og jeg op i de store Silkeborg skove.

Med skov og sø lige udenfor døren var det ikke så sært, at vi blev de rendyrkede naturmennesker, vi blev.

Hellere overnatte udendørs i selvlavet hule eller bivuak eller til nød i fabriksfremstillet telt end indendøre.

Hellere være i udendørs aktivitet på jagt efter biologiske og zoologiske oplevelser end henslæbe tiden passivt indendøre.

Med til den megen udendørs aktivitet hørte selvfølgelig også at fiske, kaste med dolk og skyde med flitsbue og luftgevær. Noget vi med tiden blev ret ferme til.

Nu var vi jo ikke de eneste, der voksede op i området. Vi havde masser af kammerater, som vi legede med: dåseleg, hugge i land, cowboydere og indianere, cykelcross og meget andet.

Hele området var med andre ord et stort lege-slaraffenland for børn med hang til action og eventyr.

Her forsøger SørenP mange år senere at indgive sin nevø den samme naturbegejstring,

hjulpet på vej af en smøg og en kold øl.

Så mange løse natur-action-missil-børn med deres mange idéer om, hvordan man for eksempel beskyttede sine huler bedst muligt ved at grave snedigt placerede fælder på adgangsvejene eller ved at lægge snarer af snor spændt op med birketræer og lignende, betød selvfølgelig, at man var i konstant fare, hvor man stod og gik.

Men den slags var naturligvis kun at betragte som yderligere et adrenalinudløsende incitament for de sande natur-aficionados.

I perioder kunne det imidlertid udvikle sig lige spændende nok.

Der var for eksempel en situation, hvor et par store Falck brandslukningsfartøjer dukkede op og overraskede en lille gruppe indianere, som var ved at stege selvfisket gedde på spid over et - ifølge brandmændene - helt uforsvarligt afskærmet bål i et stykke skov, hvor åben ild var forbudt.

Eller situationen, hvor SørenP blev fældet af et skud fra en have beliggende helt op til en af skovens små stier. Vi var nogle stykker som var på vej til vores nyeste, godt skjulte og velbeskyttede hule, og vi havde netop den dag besluttet at skyde genvej langs haverne for at forvirre eventuelle forfølgere.

Vi bevægede os i tavshed, helt naturligt lydløst listende frem gennem skoven, hvorfor Søren P's pludselige, høje råb: "Jeg er blevet skudt, jeg er blevet skudt" - mens han samtidigt smed sig ned i skovbunden og tog sig til nakken - virkede ualmindeligt stærkt.

Lige først troede vi, at han lavede gas eller øvede "jeg er blevet ramt af en fordømt rødhud", men da han blev liggende, og jammeren langsomt blev afløst af kreative, stærke, verbale udtryk, forstod vi, at noget var helt galt.

Vi hjalp ham op at stå og kunne konstatere, at han så sandelig blødte fra nakken, og at der var et hul, og at det så ud som om, der sad et hagl i hullet.

Når SørenP var nyklippet, som her til nevøens første bryllup, blev hans haglar synligt ..

Vi vendte hurtigt om. Heldigvis var vores mor hjemme og fik hurtigt tilkaldt en taxa, der rasede os til Silkeborg Sygehus. SørenP fik en let nakke-barbering, haglet blev fjernet og en fiks lille forbinding anlagt.

Og så gik det hjemad igen.

Døren havde dårligt nok lukket sig bag os, før der blev ringet på.

Udenfor stod Stig sammen med sin mor. Stig så meget brødebetynget (angerfuld, bodfærdig skyldbevidst) ud, mens han fremstammede et hakkende: "Det må du altså meget undskylde, jeg ramte ved siden af,

ja, altså ikke ved siden af dig, men ved siden af skiven..."

Stigs far var indehaver af Silkeborg Møbler og Gardiner - og intet var for godt til hans søn. Så SørenP var blevet skudt i nakken med et prima luftgevær - sandsynligvis en af Weihrauchs topmodeller.

Rød i hovedet strakte Stig begge sine hænder frem og afslørede et stort antal tokroner, mens han sagde til SørenP: "Min mor siger, du må tage alle dem, du vil have!"

SørenPs til tider problematiske, højt udviklede retfærdighedssans fik ham til at tage én tokrone fra bunken.

"Jo, for Stig har jo sagt undskyld, men jeg kunne godt tænke mig en is".

Og så betalte han i øvrigt jetis til os allesammen med sin tokrone.

Jetis til alle - SørenP og Stig giver