I audiens hos Majestæten

Familien kan glæde sig over at have deltaget i såvel

uofficiel som officiel audiens

Det kan ikke for alvor komme bag på nogen, at vores familie står på god og fortrolig fod med de danske majestæter. Familien har således flere gange samtalet med Majestæterne.

Men nu skal vi passe på, at benovelsen over egne fortræffeligheder ikke løber af med os, så lad os lige tage det stille og roligt og tage tingene i rigtig rækkefølge ved at spole tiden lidt tilbage.

Tilbage i fordums tid - første halvdel af 1900-tallet - havde morfar Oluf egen smedie i Viby. Viby var i sagens natur ikke bebygget, som det er tilfældet i dag, men var en udpræget landlig landsby. Oluf kunne således se ud på marker og træer fra sin smedie - og når vejret artede sig, ville han naturligt sko heste eller arbejde ved sin ambolt i det fri.

Således også hin mindeværdige Dag, hvor han samtalede med Hans Majestæt Kong Christian X til Danmark og Island.

Oluf var netop ved at sko en Nabos Hest, da tre Ryttere holdt deres Heste an foran Smedien.

"Goddag, Smed", sagde den forreste Rytter med umiskendelig Diktion.

Oluf så op fra Hestens Bagben, hvor han netop var ved at sko det venstre og genkendte straks Hans Majestæt Kong Christian X's karakteristiske Fysiognomi.

"Goddag, Deres Majestæt", svarede Oluf og tilføjede for egen Regning (Oluf var helt sin egen og lidt af en social Vildbasse som ung):

"En dejlig Hest, Majestæten rider på!"

"Mange tak, Smed", sagde Hans Majestæt, "Vi trænger ikke Skoning, så Vi må videre. Farvel, Smed!".

"Farvel, Deres Majestæt, og tak for Sludderen", svarede Oluf belevent og vendte tilbage til venstre Bagben.

En oplevelse, som er beskrevet i familiens annaler, og som igen og igen er blevet indflettet i de sange, familien så flittigt har digtet til højtidsdage og festlige sammenkomster.

Oluf - en social vildbasse

Men, men, men ...

Der kommer mere

De fleste familier ville med stolthed slå sig til ro ved således at have samtalet en enkelt gang med Majestæten - og med god ret, det er stort!!

Men ikke vores familie.

Allerede (!) tre generationer senere fører familien atter samtale med Majestæten. Denne gang er det Inge (Juul), som samtaler med Hendes Majestæt Dronning Margrethe II (Margrethe Alexandrine Þórhildur Ingrid) af Danmark.

Medaljereception, Københavns Universitet, 9. maj 2014

Inge modtog nemlig i 2014 "Dronningens Fortjenstmedalje i sølv" for 40 års uafbrudt ansættelse indenfor samme beskæftigelsesområde og samme ansættelsesmyndighed i den offentlige sektor (KU).

Dronningens Fortjenstmedalje

Og når Majestæten tildeler en undersåt en medalje eller en orden, er det kotyme, at medalje- eller ordensmodtageren møder op ved en audiens og takker for udmærkelsen.

Således også Inge.

Inge vises ind til Hendes Majestæt, som fra sin siddende position venligt nikker velkommen og beder Inge fortælle om sig selv samt elaborere lidt over baggrunden for medaljetildelingen.

Fem minutter af Majestætens værdifulde tid forløber, hvorpå Majestæten umisforståeligt giver hånd, audiensen er forbi. Men taaak spids for en oplevelse!

Når vi i familien i sammenhænge, hvor den slags naturligt hører hjemme, med berettiget stolthed beretter om, at vi har været i såvel uofficiel som officiel audiens hos flere Majestæter, ja, så har man her den historiske baggrund for familiens "pralerier".