Til semifinale hos fru Lund

1960, Danmark - Ungarn

[Den billedmæssige dokumentation til selve hændelse er desværre sparsom, men for nu ikke at være helt uden visuel støtte til fantasien bringer jeg et fotografi af fru Lund og Lars fra en campingtur til Tyskland

og en tegning].

Campingferie til Tyskland, fru Lund og Lars, 1965

Fru Lund var en af de første på vores vej, som fik fjernsyn. Og da hun var meget gæstfri, var der ofte gæster til TV-kiggeriet.

Således også til semifinalen mellem Danmark og Ungarn ved de olympiske lege i 1960.

Sofaen og masser af løse stole foran det lille teaktræsbord med kaffe og kager var besat med forventningsfulde og opstemte fodboldentusiaster. Tænk en gang, Danmark i semifinalen!

Harald Nielsens scoring i første halvleg udløste hujen og høje råb, hvor især vognmand Kjærsgaard henne fra nr. 151 havde svært ved at holde sig i ro. Han var en omfangsrig og stor mand, så det var under lidt masen og skubben, han forlod sin plads midt på sofaen for at gå lidt nerver ud af systemet.

Lige så højt humøret havde været, da Harald Nielsen scorede, lige så dystert og mørkt var det, da Flemming Nielsen brændte et straffespark i anden halvleg. Og da Ungarn lidt senere fik tilkendt et straffespark, sad vi alle som på nåle, anspændte og nervøse - ingen trak vejret.

Henry From, Danmarks målmand, tog sit tyggegummi ud af munden og satte det fast oppe på den højre målstolpe, og da den ungarske fodboldspiller skød til bolden, kastede Henry From sig til højre - og klarede straffesparket!

Denne gang var jublen i stuen omkring det lille teaktræsbord endnu større, og hr. Kjærsgaard måtte igen op at stå og lige et smut ud og tisse for at aflade anspændtheden.

Men det skulle blive værre.

Harald Nielsen trak mod baglinien og sendte bolden ind over til Henning Enoksen, der scorede med sit kejtede højre ben.

Og nu opstod der et kaos uden sidestykke i fru Lunds stue. Hr. Kjærsgaard åndede ud med et højt råb, løftede sig i sofaen og slog sin højre næve hårdt ned i teaktræsbordet, mens han råbte: "Mål, der er sgu mål, mål!"

"Mål, der er sgu mål, mål!"

Det spinkle teaktræsbord gik midt over, det foldede simpelthen sammen på midten. Kaffekopper og kagetallerkner blev slynget rundt i stuen, akkompagneret af jubel og høje hurraråb fra fjernsynet.

Den fjernsynsaften gik over i historien og blev en af kvarterets klassikere, der blev fortalt igen og igen ved de kommende års vejfester.