"En retarderet lille l...

At lave noget sammen giver gode samtaler

Aldrig taler man så godt med hinanden, som når man laver noget sammen.

Snakken går i øst og vest om alt muligt. Og det fine ved den slags samtaler er, at man kan nøjes med at ytre enkelte ord eller sige halve sætninger, mens man er optaget af sit arbejde. Andre kan frit vælge, om de vil byde ind med en kommentar, fortsætte ad et anslået spor eller bare lytte og ingenting sige.

Sms'er fra en god ven, der keder sig

Sådan var det også, da vi holdt tegnesession i Rønnede.

Sofie og Victoria havde en opgave, nemlig at tegne deres yndlingsdyr. Jan/farfar ville så fotografere yndlingsdyret, hvorpå tanken var at sammenstille tegning og foto.

Mens vi tegner løs, kommer der brudstykker fra skoledagen, lidt om en god ven, der keder sig alene hjemme og derfor sender sms'er - og et pludseligt udbrud fra Victoria: "Felix er en retarderet lille lort!".

"Felix, en retarderet lille lort"

Det kan nok være vi vågnede op. Det udtryk fik ikke lov bare at dø hen. Dels kunne vi ikke lade være med at grine, og dels måtte vi høre lidt nærmere til, hvorfor og hvorfra udtrykket kom.

Sofie mente, at det var noget, Victoria havde hørt henne i skolen.

Og hvorfor Felix var en sådan - ja, det var den bare.

Vi blev dog hurtigt enige om, at vi ikke behøvede at fortælle Felix noget om vores snak. Så vi sagde ikke noget til den retarderede lille lort, da vi var ude for at checke øjenfarver lidt senere..