top of page

Ka' ka'tofler skabe komik?

  • Writer: Evert Young
    Evert Young
  • Jan 19, 2017
  • 2 min read

Når virkeligheden bliver til film

Sted: Fuglsø Lejren på Djursland

Aktører: 4.-5. klasser med lærere

På en lejrtur hjælper alle hinanden. Og får på skift forskellige tjanser

- i køkkenet, med rengøring, på sportspladsen.

Det var blevet onsdag og min tur til køkkentjans.

Kartoffelskrælning og millionbøf i store køkken-industriredskaber.

Ud over den elektriske kartoffelskræller og de store kogeblus

stod der også en overdimensioneret opvaskemaskine i køkkenet.

Desværre findes der ingen fotodokumentation af situationen,

men jeg skal prøve at beskrive den så godt som muligt.

Jeg sad på en lille taburet ved kartoffelskrælleren og ventede på, at den sidste skræl skulle forsvinde. Ovre ved køkkenbordet ikke langt fra de store gryder stod fem elever og hakkede i oksekødet, som skulle svitses i gryderne, mens to lærere og en overlærer (!) stod og beundrede den enorme opvaskemaskine.

Da min visuelle inspektion gennem kartoffelskrællerens lille vindue afslørede, at kartoflerne nu var uden skræl, åbnede jeg lågen.

Den roterende skrælle-bevægelse i kartoffelskrællerens indre var imidlertid ikke helt ophørt. Så da lågen blev åbnet, blev et par kartofler slynget ud i køkkenet. Et særligt stort pragteksemplar beskrev en formfuldendt bue for derpå at ramme en kollega henne ved opvaskemaskinen - overlæreren - i nakken.

Overlærerens hoved fulgte naturlovene og bøjede sig fremover med panden lige ned på industriopvaskemaskinens store, røde vandtilførselsknap. Da opvaskemaskinen stod åben resulterede pandebraskens kontakt med knappen i, at en fem cm tyk vandstråle med stor kraft blev slynget op over de tre lærere og i en vifteformet kaskade fordelte sig over eleverne og det meste af køkkenet.

Min plads i en outsiderposition ved kartoffelskælleren lidt ude på sidelinien gjorde, at jeg gik fri af vandpjaskeriet. Til gengæld blev jeg ramt af en voldsom mavelatterkrampe, så jeg skyndsomt måtte løbe ud af køkkenet for ikke at ødelægge det indtil da fine kollegiale forhold.

For alle andre var morskaben naturligvis begrænset, mens det stod på.

[Heldigvis var kommunen selvforsikrende, så de tre lærere fik erstattet deres vandskadede tøj, hvis nogen skulle bekymre sig om det - eleverne skulle lade være med at skabe sig og hænge deres tøj til tørre!].

Comments


Featured Posts
Recent Posts
Archive
Search By Tags
Follow Us
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page