Jamen, bette ven, har du da slet ingen far!?

Hvor er din far?

Man må stå model til meget i det offentlige rum. Og der var lige et par år, mens Frederik var mindre vi måtte lægge øre til gamle damers (> 35 år) pudseløjerlige henvendelser til Ragnhild og Frederik.

De stirrede ganske ublu på Frederik, ja, nogen måtte ligefrem klappe ham lidt på kinderne - og det var mens de havde gang i det, at vi igen og igen oplevede spørgsmålet: "Du ligner vel nok din mor! Har du da slet ingen far!?"

Her bagefter har vi da tit tænkt på, hvad det ikke kunne have givet af traumer til det stakkels barn.

Heldigvis var der før skolealderens møde med kristendomsundervisningen, som jo ellers omtaler en berømt jomfrufødsel - men alligevel.

"Har du da slet ingen far?"

Nu skal det måske også nævnes, at jeg jo ikke gjorde noget stort macho-nummer ud af min tilstedeværelse, som jeg stod der lidt i baggrunden i min hønsestrik-sweater med mit lille indkøbsnet.

Nå, men tingene ændrer sig - og det er da med en vis glæde, at jeg i dag kan konstatere, at machotrækkene er slået igennem - så måske, hvis folk ellers turde, ville vi i dag høre det forsigtige spørgsmål: "Ja, undskyld, unge mand, men De ligner vel nok Deres far! Har De da slet ingen mor!?"