top of page

Dobbelt Forbudt

Snup en cleenex!

At tage sig sammen - ikke for Tøsepersoner

Jeg synes tit, jeg kan blive lidt ophidset, når jeg står i kø i Føtex. Skuler vredt rundt. De prøver da vist allesammen at snyde foran. For en sikkerheds skyld ser jeg sur ud og svaret mopset nej for fanden da, når kassedamen spørger, om jeg vil have en kvittering.

 

Og så er der lille Buller, 9 år, han har det så svært, så svært med skolen. Den er alt for svær for ham. Han kender ikke alle bogstaverne, men der er altså også mange. Og han kan heller ikke sidde stille. Det er nok noget adhd eller noget aspergers, det er der vist meget af i øjeblikket. Jeg har altså også givet ham lov til at blive hjemme fra skole og spille computer på sit værelse. Så må nogen fra kommunen altså gøre noget …

 

Vi er gode til at bekræfte hinanden i, at det er svært, og at det også er for dårligt, og at det er næsten umuligt at få hjælp, tænk bare på en udredning af lille Buller. Der er en ventetid på 14 måneder. Nu må nogen altså gøre noget, ikke mig, ikke os, ikke lille Bullers mor. Nogen!

​

Opsang: For fanden da, snup en cleenex, tør øjnene og puds næsen - og gør noget! Tag hånd om situationen! Kom i gang, nu!

Og når vi ser, du tager dit liv på dig, står vi klar til at hjælpe, men ikke et sekund før!

© 2026 Copyright Jan Frederik Bisbjerg

​

bottom of page