top of page

Om børnene i den lille by "Nokios Elv"  (in Danish)

Bind 1

Det begyndte altsammen en mandag i første time i 2.b.

Freja ville fortælle, at hun i weekenden havde været henne på rideskolen sammen med sin sin lillebror og mor og far, og at hun fik lov at ride på Goliat og bagefter hjalp med at strigle ham.

 

I stedet for sagde hun: ”Mog og mon lollobror og mon mor og for vor honno po rodoskolon, og jog fok lov ot rodo po Goloot. Og bogoftor hjolp jog mod ot stroglo hom”.

 

Og det var starten på en ordinfluenza, som lukkede skolen og snart gjorde alle børn syge.

Bind 3

Sommerferien er netop slut, og 3.b er blevet til 4.b.

 

Skoleåret får en dramatisk start med malerityve på De gamles Hjem, en sort varevogn uden lys, der ræser gennem byen og usædvanlige lysglimt i den gamle slotsruin.

 

Politiet er uden spor af tyvene, mens fire venner og en lillebror sætter deres egen undersøgelse i gang.

 

Ved hjælp af gode spejderråd, mobiltelefoner og iPads og en stor gang gå-på-mod finder de fem børn frem til maleribandens tilholdssted, og en spændende jagt på tyvene begynder over og under jorden.

Hele opklaringsarbejdet bliver fotograferet med Sebastians fars nye kamera, der kan tåle alting.

Så politiet får soleklare fotobeviser mod maleribanditterne.

Bind 2

Det er ikke så mærkeligt, at bedsteforældre er fulde af gode historier. De har jo levet længe og oplevet rigtig mange ting.

Men hvordan får man de gode historier fortalt, så mange får glæde af dem?

Det spørgsmål havde 2.b på Hestemølleskolen i Nokios Elv tit diskuteret. Og så pludselig en mandag morgen i første time med deres klasselærer, Bodil, fik 2.b en god idé: Vi laver en “Bedsteforældre-fortæller-temauge”.

 

Den temauge vil børnene huske længe. Klassen besøgte bedsteforældrene og fik et spændende indblik i deres liv og deres interesser og lærte at kaste med fiskestang og skyde med flitsbue.

 

Børnene fik bekræftet, hvordan der bor levende og begejstrede oplevelser inde bag det grå hår og den rynkede hud. Ja, bedsteforældrene fortalte, så børnene følte de var med i fortællingerne. Man kunne næsten sige, at børnene erfarede, hvordan bedsteforældre bare er børn, der har levet længe :-)

Bind 4

De fem friske er blevet til de 6 seje. Nikolajs fætter, Emil, er kommet med i gruppen. Og så har 6.a fået en ny lærer, Anders, som siger, at ens drømme kan blive til virkelighed, hvis man virkelig selv vil.

 

De 6 børn lader sig inspirere af Anders til at følge deres interesser.

Emil og Nikolaj starter et Detektivkontor, Freja og Liam elsker at skrive og fortælle og laver et Informationsbureau, mens Sebastian og Sara opretter Sebastian & Saras Luftfoto.

 

Med base i ‘det underjordiske’, kælderen under den gamle slotsruin, afprøver de 6 seje deres drømme. Og snart er børnene midt i opklaringen af endnu et mysterium, som kræver et tæt samarbejde mellem deres forskellige interesser.

© 2025 Copyright Jan Frederik Bisbjerg

bottom of page