top of page

Republikaner i flyverskjul

  • Writer: Jan Frederik Bisbjerg
    Jan Frederik Bisbjerg
  • Jan 27, 2024
  • 1 min read

Updated: Feb 1, 2024

13.01.24

Den sidste af min art

Er jeg måske den sidste republikaner?

Sidder der andre ligesom mig og putter sig under dynen af skræk?

Jeg tør ikke gå udenfor en dør!

Gaderne hærges af vilde horder af royalister.

Selv bag mine trelags termoruder hører jeg deres evindelige HURRA – HURRA – HURRA

Hovedstaden er faldet, de er over alt.


ree

Man hører om fanatiske royalister fra hele verden, der på regentens mindste vink har bestilt flybillet til royalismens uomgængelige sejrsfest.

Medierne blev fuldstændigt overtaget med et eneste hug. Ganske få ord på årets sidste dag, og medierne var besat. Besat af at overgå hinanden – hvem er mest royal?


I går vovede jeg mig ned til bageren efter et par friske grovboller. Jeg kunne mærke alle de mistænkelige blikke, skal han da ikke have en af de utallige royale kager?

Jeg skyndte mig hjem med mine boller, rullede gardinerne for, satte vand over til the og fandt min gamle Røde Mor LP frem. Er jeg den sidste?


Gud bevare os


Lars Bisbjerg

 
 

© 2024 by bisbjerg´s

bottom of page