top of page

Et lille hyl fra en gammel ulveunge.

  • Writer: Jan Frederik Bisbjerg
    Jan Frederik Bisbjerg
  • Apr 29
  • 2 min read

29.04.2025  Lidt mindre hylen - lidt flere facts, tak.


Jeg har aldrig mødt en ulv i det fri.

Jeg tror på eksperterne, at ulvene ikke er farlige for mennesker, men det er jo ikke skødehunde, og de skal ikke være i min baghave.

 

Jeg er nok ret pragmatisk og indifferent (betyder at jeg er ret fleksibel, og at emnet ikke står øverst på min dagsorden) i forhold til de her ulve, men der melder sig en del oplagte spørgsmål, som jeg ikke har set svar på i debatten.

 

Som jeg kender den jyske folkesjæl, er her et par jyske spørgsmål:

–      Hvad koster det?

–      Det er da så fint med de der ulve, det passer bare ikke så godt lige ved os. Kan de ikke bare lave det der ovre i Kbh.?

 

Hørt på den lokale bodega: “De skulle fange en af de der ulve, og sende den til Kbh. og slippe den ud i Ørstedsparken eller Kongens have”.

 

Jeg gætter på, at de danske ulve (alt inkl.) har kostet minimum en mill. kr pr. stk. måske helt op til 5 mill., hvem ved?

Hvad kunne man ikke gøre for de penge?

Man kunne feks. købe et kæmpe areal (ovre på Sjælland) til en ulvepark.

Hvad er det lige, at ulvene gør for biodiversiteten mv.?



Situationen kan beskrives på mange måder.


Hvad er de næste dyr vi skal have til Danmark (helst Sjælland)?

Elge, moskusokser, pumaer, stinkdyr, rovskilpadder, hvad ved jeg?

 

Det er ulvetider, med Trump, Putin, annektering af Grønland, klima og meget mere.

Så er det mere overskueligt, at diskutere ulve i Danmark, selvom debatten også her koger over.

 

Bare et lille hyl med både humor og lidt alvor

Lars Bisbjerg

© 2024 by bisbjerg´s

bottom of page