Nu véd jeg jo ikke, om du overhovedet spiser cornflakes!?

16.10.2024 Sku' vi nu ikke tage os sammen - og en lille test.

Det var blevet tid for supplering af køleskabets indhold med indkøb fra Spar købmanden - og som så ofte før valgte jeg et tidspunkt, hvor Tilde stod ved kassen (Tilde er tidligere introduceret i indlægget, "Har du været oppe at slås").

Som altid når Tilde ekspederer, kommer man ikke kun hjem med sine madvarer, men også med et par gode råd og noget råstof til eftertanken.

Således også denne aften. Jeg samlede som sædvanlig mine indkøb i kurven, heriblandt en pakke cornflakes. Og gik til kassen.

Dog skylder jeg at sige, at jeg var lettere rystet efter besøget i morgenmadsafdelingen med havregryn, musli, chokodrys og cornflakes.

Det skyldtes, at jeg rent tilfældigt lige under mine rutinemæssigt indkøbte kellogg´s classic cornflakes, 335 gram til 38,50 kr, med mit perifere syn skimtede en gigantpakke cornflakes med det fine navn "Gestus" skrevet med en neutral font og små alt andet end påtrængende bogstaver, 750 gram til 22,50 kr.

Jeg var bogstavelig talt lige ved at falde bagover - kunne det virkelig have sin rigtighed. Mens jeg lige trak vejret dybt et par gange, tog jeg fat i ChatGPT på mobilen og bad den om at udregne, hvor meget dyrere kellog's'en var end Gestus'en.

Svar: 283% - jeg kontrollerede ikke ChatGPT's udregning, sagde blot tak og tilføjede "spids" i mit eget sind.

En prisforskel på 283%

Det var derfor en noget eftertænksom kunde, der langede varerne op på transportbåndet ved Tilde. Det kunne Tilde da også straks mærke. "Du virker lidt stille i dag, du er vel ikke ved at blive syg?!" bemærkede hun bekymret.

Der var ikke andre kunder, så jeg tog mig tid til at udbrede mig om, hvorledes kapitalismen var løbet helt ud af kontrol på bekostning af almindelige mennesker og til fordel for de superrige - eksemplificeret ved den fuldstændig eksorbitante prisforskel på de to pakker cornflakes.

Den sang var Tilde helt med på. Hun kunne fortælle, at medierne nu skrev om, at inflationen var under kontrol, og varerne blevet billigere - men, tilføjede hun, det var hårshampo og isterningeposer, der var blevet billigere og ikke brød og mejeri- og kødvarer, som folk har brug for hver dag.

Og så tilføjede hun, at hun jo her ved kassen kunne se, at nogle varer ganske vist holdt prisen, men vægten var så til gengæld ændret. Hvor der før havde været 500 gram i en pakke, fik man nu 400 gram. Eller hvor en flaske tidligere havde rummet 1 liter, var indholdet nu nedjusteret til 850 ml.

Der dukkede et par kunder op, så vi sluttede vores samtale med et lille gensidigt suk.

Inden vi helt "lagde på" tilføjede Tilde: "Forresten, på onsdag lancerer vi nogle nye færdigretter. Jeg tror, det er noget for dig. Du gider jo ikke rigtig selv lave mad.

Kom ved 13-tiden, så er udvalget størst".

Hvorfor finder vi os i det!?

Med madvarerne på plads og godt placeret i øreklapstolen med benene på fodstøtten gik tankerne på lommefilosofisk langfart.

Hvordan kan det være, at vi ganske almindelige mennesker som vi er flest, stort set uden indvendinger accepterer en accellerende økonomisk ulighed i verden?

Hvordan kan det være, at forurening, miljøsvineri, decimering af dyrearter, krige, religionsidioti ogg meget andet får lov til at herske, mens vi allesammen udmærket véd, at det går lige ad helvede til, hvis vi ikke gør noget?

Hvorfor gør vi ikke noget?

Vi - de ganske almindelige mennesker - udgør et så stort flertal, at hvis vi koordinerer vores indsatser, så er alt muligt.

Men det gør vi ikke!

Og det er der ganske givet mange dybsindige og sindrige forklaringer på.Lad mig blot lufte (og i det små efterprøve) en uhyggelig tanke.

Vores hjerner galvaniseres af ufattelige mængder af letfordøjeligt "brød og skuespil".De sociale mediers psykologisk-sociologisk optimerede algoritmer lokker og fastholder, ja, selv de nationale medier kører med på popularitetsbølgen om så mange seere og klik som muligt og derfor så letfordøjeligt og pirrende indhold som muligt.

Intet nævnt, intet glemt - men gå for eksempel ind på Danmarks national TV, DR1, og gå på opdagelse i programudbuddet, Herre Jemini, tak for kaffe!

Vi ganske almindelige mennesker hænger fast i en klæbrig substans af opgivenhed og virkelighedsflugt. Stikker en af os næsen op over dyndet, får vi øje på så få andre næser, at vi straks i afmagt lader os falde tilbage. Det nytter jo alligevel ikke noget!

Selvfølgelig kan vi da gøre noget!

Hvis vi nu allesammen undlod det narkotiske misbrug af algoritmesnask på de sociale medier, hvis vi omhyggeligt udvalgte vores øvrige medieforbrug, og hvis vi anvendte de helt enorme tids- og energibesparelser dette ville medføre på at tænke, diskutere, handle, organisere os, mon så ikke, vi ganske almindelige mennesker kan rykke noget?

Selvfølgelig kan vi det!Men det skal være nu som i nu!

En lille test til eftertanke

Jeg lovede ovenfor, at vi i det små ville efterprøve den uhyggelige tanke om det menneskelige sinds stadig større ugidelighed, tilsanding og slattenhed.

Test dig selv (tingene sat lidt - ganske lidt - på spidsen)

Klik ind på Det Økonomiske Råds efterårsrapport, og læs kapitel 4, foreslået som efterårsferielæsning af Bjarne Corydon i den fremragende podcast, "Lykkeberg & Corydon", og/eller klik ind på en soft porn site. (Du får ikke noget link til soft porno, det må du desværre selv finde. Det var min tanke at tilbyde et link, men det lykkedes ikke for mig at finde noget, der var soft).

Notér, på hvilken side du opholder dig i længst tid, og hvilken side, der fører dig videre til andre interessante sites, og hvor meget tid du i sidste ende brugte på dit foretrukne site.

PS Du kan med udbytte genlæse Lars' indlæg, "Vi fylder os med mentalt junkfood ..."

God efterårsferie

Jan Frederik Bisbjerg