Kunstner: Svagpisser eller Go-Getter?
- Jan Frederik Bisbjerg
- Apr 14
- 4 min read
14.04.2025 Undskyld mit sprog, men det skal lokke læsere til
A. Kunstens fremtid i en AI-verden
Vi kunne også have spurgt: "Er du reaktiv eller proaktiv?" Eller: "Har kunsten overhovedet en fremtid i en verden i hastig forandring, hvor AI kender færre og færre grænser?"
Men nej – det ville nok få de fleste til at zappe væk allerede efter ordet "kunsten". Det er galt nok, at posten er uforskammet lang. Derfor: en provokerende overskrift.
Men lad os komme til sagen.
AI-billedgeneratorer er i dag så avancerede, at de uden problemer kan skabe billeder i næsten enhver stil og kvalitet. Det samme gælder skulptur og musikproduktion. Hvis noget halter i dag, bliver det lappet i morgen.
B. To måder at reagere på
Den reaktive kunstner
"Det er simpelthen for galt!"
Tech-giganterne suger alt til sig: billeder, tekster, musik – også mit copyrightede materiale. Hvad skal vi leve af, når alle med en enkelt prompt kan skabe noget, der ligner museumsstykker?
Det burde forbydes! Hvor er politikerne? Hvor er lovgivningen? Vi skal have noget beskyttelse mod det grove tyveri .
Den proaktive kunstner
"Hold da helt kæft, hvor er det spændende!"
Alt er i bevægelse. Vi oplever et kunstnerisk tektonisk skift. At fise den af på rutinen holder ikke længere. Hver tanke starter fra et nyt sted. Autenticitet og individualitet udfordres – og det er fantastisk.
Og vi har set det før: hver teknologisk landvinding har affødt nye kunstneriske udtryk.
C. Kunstnerens muligheder i dag
Hvordan har kunstnere tidligere reageret på teknologiske skift? Hvordan kan vi selv handle nu?
Et par eksempler fra mit eget arbejde:

Sildebilleder loades ind i ChatGPT
1. Sildene – et eksistentielt univers
Jeg har arbejdet med menneskets vilkår: styrke, sårbarhed, kærlighed, forældreskab. Det er blevet til tekster og digitale collager skabt med AI og Photoshop – alt centreret om figuren "silden". Serien tæller 20 collager.
Tanker, prompts, komposition, redigering – alt er mit arbejde. Resultatet kan kopieres, ja, og det er helt i orden. For jeg stod selv på skuldrene af den visuelle kultur, som AI-algoritmerne er trænet på.

Muldvarpebilleder loades ind i ChatGPT
2. Muldvarpen – en politisk protest
Som modreaktion på Donald Trumps adfærd har jeg skabt en digital kollageserie med muldvarpen som gennemgående figur. Serien består af 15 collager – også her er prompts, komposition, redigering og kontekst mit eget.
Andre må gerne kopiere det. Jeg har selv bygget på tidligere kunst, direkte eller indirekte.

iPhone selfies loades ind i ChatGPT
3. Det unikke selvportræt
Med uploading af selfies og silde- og muldvarpebilleder tilsat et par potente prompts har jeg skabt to atelier-portrætter, der repræsenterer hver sin stemning:
Et dystert, domineret af muldvarpen.
Et lyst og optimistisk, hvor silden trives.

On location atelier-portrætter skabt af prompts, silde-/muldvarpekollager og selfies
Disse er blevet til to AI-genererede atelierbilleder, hvor jeg iscenesættes i mine universer.
Men nu kommer det afgørende skridt:
4. Jeg vil gøre atelier-portrætterne ikke-kopierbare.
Hvordan? Ved at pålime fint-granuleret skæg eller blande det i oliemalingen – mit eget skæg, forstås, indsamlet over tid – direkte på de fysiske udgaver af billederne.

Mit helt unikke skæg klar til at indgå i værkerne
og gøre dem ikke-kopierbare
Og ja: samme princip kan overføres til sildene og muldvarpene.
D. Kunstnerens krop som materiale – ikke noget nyt
Brugen af egne kropselementer i kunst er langt fra ny. Her er 10 markante eksempler:
Marc Quinn – Self (1991)
4,5 liter af kunstnerens blod
Tate Britain, London
Andres Serrano – Blood and Semen III (1990)
Væskekompositioner af blod og sæd
Privat samling
Gilbert & George – The Red Sculpture (1975)
Blod og urin i beholdere
Udstilles lejlighedsvis
Piero Manzoni – Merda d’artista (1961)
Kunstnerens afføring i konservesdåser
Tate Modern, Centre Pompidou m.fl.
Mona Hatoum – Hair Necklace (1995)
Smykke lavet af eget hår
Tate
Chris Burden – Shoot (1971)
Lod sig skyde i armen
MoMA, Getty Institute
Ana Mendieta – Blood Sign (1974)
Blod og krop i performance
Estate of Ana Mendieta
Zhang Huan – 12 Square Meters (1994)
Krop dækket i honning og fiskesovs
Guggenheim m.fl.
Gina Pane – The Conditioning (1973)
Skader sig selv over levende lys
Centre Pompidou
Vito Acconci – Trademarks (1970)
Bider sig selv og dokumenterer
MoMA
E. Krop og AI – nye muligheder i samtidskunsten
Samarbejdet mellem kropslighed og AI skaber nye kunstneriske veje. Her blot 10 hurtige eksempler:
Biometrisk prompt
Brug blodtryk, EEG, DNA som input til AI
AI-simulering af krop
Scan hår, hud, negle og generér virtuelle versioner
Illusion af kropsmateriale
AI simulerer brug af blod uden at bruge det
Performance som input
Brug video-frames fra fysisk performance til at skabe AI-billeder
AI-konservering
Lad AI vise hvordan kropselementer kunne ældes eller mutere
Kropslig skrivning
AI fortolker fingeraftryk eller blodmønstre som tekst
Lyd og åndedræt
Din vejrtrækning bliver billedskabende via AI
Fysisk retur
AI-genereret værk med menneskeligt materiale overføres til tekstil, print, DNA-kodning
Kroppen der ikke var der
AI fremstiller værker med spor fra en fraværende krop
AI som rekonstruktør
Genskabelse af tabt kropskunst via AI
F. Kunstens nye horisont
Vi står i et brud. Men ikke et brud med kunsten – snarere med vores forestillinger om, hvordan kunst bliver til. Mellem krop og kode, mellem skæg og skærm, opstår et felt, hvor nye kunstneriske udtryk kan tage form. Vi kan vælge frygt eller fascination. Eller – som enhver sand kunstner – begge dele.
Jan Frederik Bisbjerg & ChatGPT