Er du MuseumsKryster ...

10.04.2025 ...eller tør du møde kunsten? (incl. anbefalelsesværdig podcast version på engelsk)

Alt findes Allerede "Intet Nyt under Solen"

Kunstnere til alle tider har vidst det. Idéer, inspiration, budskaber venter på at blive opfanget, registreret og formidlet.

Al indsigt og viden er her allerede. Henligger blot som en mørk, kaotisk substans, en ursuppe.

Dialogen med ursuppen Skal en passiv kunstner åbne sig for en aktiv ursuppe, eller skal en aktiv kunstner opsøge en passiv ursuppe?

Skal kunstneren tømme sindet og passivt-meditativt vente på inspiration, stille sig til rådighed, tune ind på ursuppens frekvens, tilbyde den en kanal?

Eller skal kunstneren lade sig opsluge af ursuppen, træde ind i det ubevidste og uerkendte og aktivt indsamle facetter af anede, ufærdige, mørke substans?

Gnisten Uanset fremgangsmåde er næste trin fælles, nemlig at fornemme og sanse tilstedeværelsen af ursuppens potentialer. At opfange eller indsamle de ufærdige elementer i kaos. Kunstneren tilstræber at lade inspirationen og indsigtens gnist springe mellem det fornemmede og sit eget åbne sanseapparat.

Kunstværket Hvad enten kunstnerens værk benytter sig af lyd, lugt, smag, taktil sansning, musik, ord, maleri, skulptur, dans eller sang, udtrykker værket kunstnerens formidling og oversættelse af det vagt fornemmede fra ursuppens mørke.

Værket bliver til Kunstværket fødes i mødet med en iagttager. Uanset hvor meget kontakt kunstneren har haft med ursuppen, ladet den oversvømme  sit sind eller taget bad i den, kræver det resulterende værk at blive sanset af en iagttager. Uden en iagttagers sansning findes værket ikke!

Iagttageren Iagttageren kan møde værket på adskillige måder. Et visuelt værk kan passeres i hastig gang, mens iagttageren via sit sekundære syn noterer sig tilstedeværelsen af et "noget". Her er værket endnu ikke trådt i karakter som værk, men har fået liv som et element i omgivelserne. Eventuelt kan iagttageren hjælpes til at erindre at have set et farvespil eller figurer.

Tør du tage imod kunstens tilbud om ny indsigt ...?

Iagttageren kan stoppe op, træde hen til elementet og sætte etiketten, "maleri", på elementet. Registrere farver, former, penselstrøg, rammematerialer og andre helt objektive forhold. Måske ligefrem forholde sig til, om han/hun finder maleriet pænt eller grimt, alt indenfor sekunders ophold foran maleriet.

For nogle iagttageres vedkommende resulterer selv sådan et kort ophold foran maleriet i, at der afsættes en følelse eller en stemning, som eventuelt kan vende tilbage og påkalde sig bevidst opmærksomhed ved en senere lejlighed.

Som det fremgår findes der et utal af iagttager-positioner.

Lad os springe de mange mellempositioner over og fokusere på, hvornår maleriet træder i karakter som kunstværk.

Fra maleri til kunstværk Vi taler her om et kvalitativt spring, ja, ligefrem et paradigmeskift. En skulptur, et musikstykke, en dans eller som her et maleri udfolder sig først som kunstværk ved mødet med et receptivt iagttager-sind.

Iagttageren vælger sin tilgang At åbne sig, give sig tid, lade værket fylde sit sind eller springe ind i det, tage livtag med det, stille spørgsmål, udfordre.

Iagttageren bevæger sig ved kunstnerens og værkets hjælp baglæns fra den sædvanlige, ydre virkelighed ind i det bagvedliggende, anede endu ikke gestaltede, mørke urkaos. Og bliver hjulpet ud igen. Nu lastet med nye erfaringer.

Et kunstværk er skabt!

Et PS fra innovationens overdrev

Vores tilgang til kunst kan på flere måder sammenlignes med faserne i innovativ produktudvikling. Måske en lidt søgt sammenligning, men jeg tror, at mange af os vil kunne finde os selv og vores "kunstmodenhed", vores evne og parathed til at gå ind i et kunstværk i den lille oversigt. På samme måde kan oversigten finde anvendelse på forløbet af kunstneriske epoker. Fra radikale opgør med tidligere tiders formsprog etc. over en langsom normaliseringsperiode med indspark fra højre og venstre til en kedsommelig tilvænnethed, der så igen afløses af et radikalt opgør. Tilbage til innovationen. Når vi taler innovation, opererer vi med en række niveauer fra små, inkrementelle forbedringer til radikalt nytænkende, paradigmeskabende innovationer.

1. Inkrementelle ændringer (små forbedringer)

Små justeringer og forbedringer af eksisterende produkter, der ikke fundamentalt ændrer produktets funktionalitet, men optimerer detaljerne, f.eks. bedre batterilevetid eller små ergonomiske justeringer.

2. Adaptiv innovation (tilpasning)

Produktet justeres for at imødekomme nye markedsbehov eller målgrupper uden at produktets formål ændres grundlæggende. Eksempel: En smartphone, der lanceres i en robust udgave til byggepladser.

3. Evolutionær innovation (funktionel videreudvikling)

Videreudvikling af eksisterende produkter med betydelige forbedringer af funktioner eller brugeroplevelsen. Ofte med integration af nye teknologier, uden at produktets kernefunktion ændres væsentligt. Eksempel: Skiftet fra almindeligt TV til Smart-TV.

4. Revolutionær innovation (gennemgribende nyskabelse)

En markant ny tilgang eller teknologi, der dramatisk forbedrer eksisterende produkter eller introducerer væsentligt nye funktioner, som kan skabe nye anvendelsesmuligheder. Eksempel: Overgangen fra almindelige telefoner til smartphones.

5. Radikal innovation (fundamentalt nye produkter)

Produktet er baseret på helt nye teknologier eller idéer, som skaber nye kategorier, forandrer markedet markant, og ofte ændrer brugernes adfærd. Eksempel: Introduktionen af internettet eller elektriske biler.

6. Paradigmatisk innovation (ændring af grundlæggende tankegang)

Fuldstændig ændring af produktets formål, anvendelse eller opfattelse. Markedet redefineres og ændrer den grundlæggende måde, hvorpå mennesker løser problemer. Eksempel: Digitaliseringen, streamingtjenester (Netflix vs. video-udlejning), delingsøkonomi (Airbnb, Uber).

PPS Jeg indledte det lille PS om innovation med postulatet, "Vores tilgang til kunst kan på flere måder sammenlignes med faserne i innovativ produktudvikling".

Jeg vil lade den lille opremsning tale for sig selv og blot slutte af med at foreslå, at man spørger sig selv:

Fra hvilket niveau, er jeg parat til at gå i clinch med kunsten og lade den påvirke min virkelighed?

Jan Frederik Bisbjerg Jeg kan anbefale at lytte til podcast versionen, som nuancerer og uddyber mange aspekter af posten.