Nu skal de få, de russere!

300424, Eller skal de nu også det?

Et amerikansk militært bidrag af enorme dimensioner er efter helt uhyrlige forsinkelser i et outdated, amerikansk demokratisk system endelig på vej til Ukraine.

Alle jubler - nu skal de få, de russere!

Eller skal de nu også det?

Sitting duck

Uanset hvor meget og dygtigt, Ukraine forsvarer sig, vil raketter, missiler og droner, og hvad alt det morderiske isenkram ellers hedder i et eller andet omfang slippe igennem forsvarsværkerne og smadre infrastruktur og byer og slå mennesker ihjel.

Derfor er det blot et spørgsmål om tid, før hele Ukraine er sønderbombet

og det meste af befolkningen slået ihjel

I jagtsammenhænge optræder det selvforklarende begreb "sitting duck".

Er Ukraine under de givne omstændigheder at sammenligne med en sitting duck?

Sitting duck - en bedrøvelig situation

Ingen modangreb, ingen trusler mod aggressoren,

man sidder blot på reden, tager imod og dør!

Putin: Nu vil flere ukrainere dø ...

Endnu et spørgsmål. Hvor mange unge mænd skal slås ihjel, før krigen stopper?

Ifølge medierne mister et ubegribeligt stort antal unge mænd på begge sider livet. I følge Berlingske, omtalt for en lille uges tid siden, tyder en netop offentliggjort rapport fra BBC på, at mere end 50.000 russiske soldater kan bekræftes dræbt, og at det egentlige antal er langt højere. Mon ikke tallene for ukrainske dræbte er nogenlunde de samme? Hertil kommer de mange sårede, der skal tælles i mange hundredtusinder.

Den rabiate aggressor er tilsyneladende ganske upåvirkelig af de mange døde og sårede, og da han ikke står til ansvar overfor nogen - der bliver slået hårdt ned på indsigelser og uenigheder med fængsel og dødsdomme - kan man vel ikke vente, at aggressoren får moralske skrupler, og pludselig en dag standser sit angrebsvanvid?

Tankevækkende er det, at aggressoren efter vedtagelsen af den ekstraordinært store våbenpakke fra USA til Ukraine ifølge flere dagblade udtaler: "Nu vil flere ukrainere dø!"

Udtalelsen afslører krystalklart forskellene på hans og den vestlige verdens menneskesyn. Han erkender åbenbart, at vi i Vesten sætter det enkelte menneskes liv højt, mens vi til gengæld kan konstarere, at menneskeliv i aggressorens øjne er at ligne med skakbønder, der kan ofres.

Forhandling?

Så vidt jeg kan se, er forhandling mellem parterne fuldstændig udelukket i den aktuelle situation?

Forhandling forudsætter, at parterne kan se en fordel ved at forhandle.

Uden fordel ingen forhandling.

Hvordan forhandler man med en person eller et styre, som tilsyneladende hellere vil gå til grunde end give kompromisagtige indrømmelser?

Svaret er, at det kan man ikke!

Og så skal der i øvrigt slet ikke indgås kompromisser fra Vestens side

- det må under ingen omstændigheder kunne betale sig at starte en angrebskrig.

Vi mangler forhandlingsværktøjer

At etablere en basis for forhandlinger i den aktuelle situation kræver derfor kreativ nytænkning, ikke mindst psykologisk og kommunikationsmæssigt. Desværre er den type værktøjer nødlidende. Mens vi har udviklet teknologier i et eksponentielt tempo, har vi ikke magtet at frembringe og forfine psykologiske og mentale redskaber til forebyggelse og indgreb i krisesituationer!

Så hvad gør vi?

Lader vi aggressoren bombe Ukraine sønder og sammen og slå flere og flere ihjel, mens vi sender hjælpepakker, der blot forlænger pinen? Arbejder vi i kulisserne på miltære modsvar, hvis konsekvenser vil være totalt uforudsigelige i lyset af aggressorens ubegribelige tankegang og uforstand? Forsøger vi at udtænke kreative forslag til forhandling, som ikke viger en tomme, men samtidig hjælper aggressoren til ikke at stå som taber? Eller hvad?

Er der dømt eskalering?

Er der da overhovedet ingen, der har en plan for afviklingen

af dette politiske og militære vanvid? Er der dømt eskalering?

Jan Frederik Bisbjerg