Efterårets Lære: Gæs som Spejl for Menneskelig Moral og Overlevelse

12.10.2024

Bedst som jeg gik i skoven og nød efterårets  smukke farvesymfoni (ja, man bliver let lidt højstemt), passerede en flok gæs over hovedet på mig. Deres skarpe “honk” fik mig til at løfte blikket.

Synet af gåseflokken satte gang i en række tanker.

Hvordan kan disse lidt klodsede fugle, med deres simple hjerner og instinkter, styre så sikkert mod deres mål, mens vi mennesker, med vores store hjerner og moralske kompas så tydeligt er ude af kurs, fuldstændig på afveje?

Gåsen følger sit magnetiske kompas, skabt af naturen selv, mens vores moralske kompas er itu, viklet ind i egoisme, konkurrence og stridigheder.

Gåsen og Kompasset

Gæssene flyver i den velkendte V-formation, hvor de arbejder sammen for at spare energi og nå deres fælles mål. Deres instinkt og naturlige samarbejde guider dem. Hver fugl tager sin tur i front, og fuglene skifter plads, når de bliver trætte, alt sammen for at flokken kan overleve den lange migration.

Ingen tilraner sig magt, ingen forlanger særbehandling eller ekstra føde for at sikre opvind for en bagvedflyvende medskabning. Gæssene følger blot naturens enkle regler.

Vi mennesker derimod - med vores udviklede og komplekse hjerner og et moralsk kompas, der burde hjælpe os med at leve harmonisk - lader os slå ud af kurs, på vildveje, af symboler som penge og magt.

Hvor vi burde lade empatien være vores guideline, vælger vi ofte i stedet egoismen som rettesnor. Vi skaber systemer, der gavner få og skader mange.

Hvorfor har vi, med al vores viden og store intellekt, skabt en verden så fjern fra den harmoni, naturen tilbyder os?

Vores moralske kompas er i udu

Når det menneskelige kompas går i stykker, er det ikke længere indstillet på empati eller fællesskab. Manglende empati fører til et samfund, hvor folk handler ud fra egne behov uden hensyn til andres følelser eller rettigheder.

Når vi ikke føler med andre, går vi gennem livet med kold kynisme, og vores samfund bliver præget af narcissisme og magtbegær.

Ligesom gæs bruger deres formation til at sikre fælles succes, burde vi også kunne samarbejde for fællesskabets bedste. Men i stedet er vi ofte styret af frygt, konkurrence og et ønske om personlig gevinst.

Mennesket og Naturen

I et system med et sundt moralsk kompas er der plads til samarbejde.

Som gæssene deler byrderne i deres flok, burde vi også dele ansvar og ressourcer.

Vi har i stedet skabt en verden, med et uoverskueligt ledelsessystem, hvor de stærkeste og rigeste styrer, og de svage falder bagud - med vores allesammens mere eller mindre stiltiende accept.

Vi har fjernet os fra naturens simple sandheder, og resultatet er tydeligt:

Krige, klimaændringer og et stigende antal arter, der forsvinder.

Naturens love er enkle og på sin vis barske, men de er gennemskuelige og retfærdige. Gæssene kender disse love og følger dem. Mennesket, med al sin viden og teknologi, har forsøgt at bøje naturens regler, men til hvilken pris?

Verden omkring os er i forfald, og det er vores moralske kompas, der har ledt os derhen!

Håbet i Instinktet

Men der er (måske) stadig håb. Hvis vi vender os mod naturens regler (læs: visdom), kan vi rette kursen op. Ligesom gåsen, der følger sin naturlige vej, kan vi også lære at lytte til vores instinkter og forstå behovet for fællesskab.

Det kræver, at vi genfinder forbindelsen til naturens grundlæggende love og retter vores moralske kompas ind efter dem!

Ved at vende tilbage til de enkle principper – samarbejde, empati og ansvar for fællesskabet – kan vi navigere mod en mere harmonisk fremtid og forhåbentligt her i 11. time undgå at køre alt i sænk.

Det kræver ikke en stor hjerne at overleve, men et hjerte, der kan føle, og en vilje til at handle med respekt for livets grundvilkår.

Jan Frederik Bisbjerg