Det er slet ikke det, jeg mener.

24.04.2024 Jeg hader ligesom alle andre at blive tillagt meninger, jeg ikke har.

Hvorfor spørger vi ikke bare hinanden, hvad vi mener, i stedet for at tillægge hinanden mere eller mindre forkerte meninger og intentioner?

Jeg gør det selv, tillægger andre noget, som de ikke har givet udtryk for.

”Han siger bare sådan, fordi han vil retfærdiggøre sig selv og fremstille eks'en som en heks”.

Måske er der en helt anden årsag til hans udtalelser, jeg kunne jo spørge ham, men jeg tænker bare mit.

Det er da faktisk ret lumpent, at jeg går og putter med mine egne negative fortolkninger – hvorfor spiller jeg ikke ud med at spørge, og får be- eller af-kræftet min fortolkning?

Når det overgår mig selv, at jeg bliver tillagt en mening, jeg ikke har, så er det bare dybt uretfærdigt.

Hvordan i alverden kunne han tro, at det var min mening? Min mening er helt anderledes.

Han skyder mig noget i skoene. Det var slet ikke det, som jeg sagde!

Hvad bilder han sig ind?

En ting ment, en anden opfattet.

”Rolig nu!”.

Det kan godt være et sprængfarligt udsagn, der får den direkte modsatte virkning.

Men alligevel, tag det nu roligt, tag tiden til at finde ud af, hvad I hver især egentligt mener.

Det vil uden tvivl være en fordel for alle parter.

Det er svært at udtrykke sig klart og umisforståeligt, og det er svært at høre ordentligt efter og forstå.

Hvis din samtalepartner og samtalen interesserer dig, så spørg ind, få uddybet indholdet og nå måske endda frem til en fælles forståelse.

Vi må bare blive ved at øve os og tage den tid, det tager.

I bedste mening.

Lars Bisbjerg