Kedsommeligheden slår rekorder i denne mindeværdige film

06.08.2024 Langsommelig, monoton, plotløs - og rørende!

Tak til DR's totalt proportionsløse fokusering på sport denne sommer.

Tennis, cykling og nu alle former for fysisk udfoldelse fylder sendefladen døgnet rundt. Skulle man derfor være i humør til at se en lille spillefilm, må man søge andre kanalgange.

Og her kommer takken til DR ind i billedet.Uden DR's ensidige satsning på slåen til bold, træden i pedaler og nu allehånde legemlige aktiviteter lige fra badutspring til udspring over kasten og sparken med bold til styrten afsted i gummisko og skateboarding på ramper, ja, uden denne homogene sendeflade havde jeg nok ikke givet den nigerianske spillefilm,

" All the colours of the world are between black & white" en chance.

Men nu så jeg den og sikke en oplevelse!

En rigtig cliffhanger skal have masser af action. Tænk: Bruce Willis i blodig undertrøje på jagt efter en skånselsløs skurk. Med det perspektiv på en god film falder den nigerianske film helt igennem. I den film sker der nemlig ikke en hujende fis måske lige med undtagelse af et tilløb til en ganske lille fjert midt i filmen.

Aldrig havde jeg troet, at den socialrealistiske, sort-hvide serbokroatiske film om en uhomogen gruppe mennesker, som på anden time venter ved et stoppested på en rutebil, som aldrig kommer - ja, aldrig havde jeg troet, at den film, hvad angår mangel på handling, intriger, spænding og action kunne overgås.

Men det kunne den, og det blev den!

Den nigerianske film, som udspiller sig i efter vores standarder ydmyge omgivelser i Lagos, vandt LGBTQ+-prisen 'Teddy' på årets Berlinale i 2023.

Allerede her bliver forventningerne spændt til bristepunktet, for man véd jo godt, at når film vinder priser, så er der som regel tale om intellektuelt guf på højeste plan for den selvsmagende filmelite.

Film, som ingen andre fatter en dyt af - og helst ikke skal begribe noget som helst af!

Og ganske rigtigt. Filmen overgår på alle parametre det serbokroatiske mesterværk.

Filmens roller udfyldes af tre sorte skuespillere - de er ikke sorte-sorte, snarere flot mørkebrune, men den politiske korrekthed tilsiger, at vi benævner dem 'sorte' - nemlig Bambino, som har en scooter, Bawa, som har mange tophuer og et kamera og i en charmerende birolle den unge kvinde, Ifeyinwa, som skal giftes.

For ikke at ødelægge det ikke-eksisterende plot for nogen, vil jeg indskrænke mig til at nævne enkelte af de forhold, som gør, at filmen giver serbokroaterne baghjul.

Bambino er sort cis mand, som lyder pronominet han. Han er altså under ingen omstændigheder, det-kan-du-godt-glemme-alt-om, bestemt ikke bøsse, lige indtil han pludselig er. Bawa er non-binær og lyder ligeledes pronominet han. Ifeynwa er en person, som blev tildelt kønnet "kvinde" ved fødslen, som også oplever sig selv som kvinde og lyder pronominet hun.

Filmens scener består næsten udelukkende af situationer, hvor især Bambino sidder ganske stille og stirrer ned eller ud i luften. I en af de mest ophidsende scener sidder Bambino og Bawa med front mod hinanden i en park på hver sin bænk med en afstand på 10 meter og stirrer på hinanden.

Bambino stirrer ...

Et andet spændingshøjdepunkt finder sted i en café, hvor Bawa forærer Bambino en gave. "Hvorfor", spørger Bambino. "Fordi, sådan gør man", svarer Bawa.

Og hold nu fast. Bambino stirrer så længe på den indpakkede gave, at beskueren kan nå at sætte en kogvask over, lave kaffe og ryge en lille havaneser på terrassen.

På et tidspunkt bliver det da også for meget for Bawa, som snupper gaven, henter den op af posen og lægger den foran Bambino.

Bambino stirrer på den nydelige æske i så lang tid, at man snildt kan smide kogvasken i tørretumbleren og blande sig en lille en uden at gå glip af noget.

Lad mig slutte med endnu en gang at takke DR for at have skubbet mig ud i oplevelsen af denne film, som helt i sommerens ånd sætter ny rekord for udfordring af koncentration og langmodighed.

Filmen, som kan ses ganske gratis på Filmstriben, være hermed varmt anbefalet!

Jan Frederik Bisbjerg - Ufrivillig nigeriansk filmfan