Hva' ka' litteratur egentlig?

17102024 Cornflakes version2

Hvorfor læse litteratur? Spørgsmålet burde måske snarere være: Hvorfor overhovedet gide tænke? Er det ikke nemmere bare at scrolle gennem endeløse feed af ligegyldigheder, likes og hverdagskatastrofer på de sociale medier? I en verden, hvor vi har adgang til alverdens underholdning på et splitsekund, hvorfor så spilde tiden på at læse bøger – især poesi og den såkaldt "gode litteratur"?

For det er jo ikke, fordi litteratur altid er sjov. Det er næsten altid besværligt. Poesi kræver, at man rent faktisk sætter sig ned, læser langsomt og – åhh nej og gisp! – tænker over ordene. Hvem har tid til det i en verden, hvor hurtige stimuli er normen? Hvor TikTok-videoer på 5 sekunder kan fange vores opmærksomhed og fortrylle vores sind med øjeblikkelig tilfredsstillelse?

Lad os dog alligevel stoppe op og lege lidt med den kætterske og lidt fesne tanke: Hvad nu, hvis litteratur faktisk har noget at tilbyde os?

Lad os tage litteraturens evne til at tale til vores menneskelighed. Hvem gider egentlig blive mindet om, at vi alle sammen er en del af noget større? Det er langt mere tilfredsstillende at fokusere på sig selv og sine egne små problemer. Hvorfor overhovedet bekymre sig om at forstå andres liv, når vi har vores vidunderlige mobiltelefoner, der kan spejle vores egne små egoer hele dagen lang? Empati? Det lyder ærlig talt som hårdt arbejde. Men god litteratur – og her taler vi ikke kun om de tunge klassikere og den allermest udfordrende poesi – kan faktisk udvide vores horisont og tvinge os til at se verden fra andre synsvinkler. Yderst skræmmende!? Det kunne jo i værste fald næsten få os til at tænke på andre mennesker som ligeværdige individer.

Og så er der det med at sætte vores egne oplevelser i perspektiv. Hvad nu, hvis vi læste en roman og opdagede, at vores problemer er forholdsvis små i det store billede? Tænk, hvis vi pludselig følte os forbundet med den menneskelige historie, blev mindet om fortidens kampe og glæder, og lærte noget om vores fælles skæbne. Noget mere forfærdeligt er det svært at forestille sig! Vi kunne jo risikere at få et lidt bredere perspektiv på vores eget liv.

Litteratur kan også fungere som en modgift mod tidens holdninger og propaganda. For ja, det er da meget nemmere at følge med strømmen og acceptere alt, hvad medierne fodrer os med, uden at tænke nærmere over det. Læsning, især af den komplekse og udfordrende slags, kan faktisk hjælpe os med at tænke selvstændigt. Men hvem ønsker at være et selvstændigt tænkende individ? Det er jo langt nemmere at blive en del af massen, leve komfortabelt og lade andre fortælle os, hvad vi skal mene.

Lalleglade svømmer vi rundt - og kan glæde os over, at det er forbi, før vi aner det

Lad os heller ikke glemme den mentale dovenskab, som moderne teknologi så gavmildt leverer. Vi kan jo bare slå hjernen fra og lade os opsluge af hurtige nyheder, overfladiske artikler og underholdning, der ikke kræver det mindste engagement. Poesi, derimod, tvinger os til at vågne op, skærpe vores sanser og reflektere. Hvorfor skulle nogen dog ønske det?

I sidste ende er litteratur selvfølgelig kun for dem, der gider bruge tid på at forstå, hvad det vil sige at være menneske!

For os andre? Ja, vi har jo altid de sociale medier og den uendelige strøm af ligegyldig og letfordøjelig underholdning, kattevideoer, makeup til næsen, hvem der laver den bedste kage, og hvem der finder sammen med hvem og hvorfor ikke. Alt sammen noget som kan holde os mentalt bedøvede og sikre, at vi trækkes rundt ved den pudrede næse og aldrig konfronteres med eller konfronterer virkeligheden.

Så hvorfor læse litteratur? Fordi det – tro det eller ej – kan gøre os til bedre mennesker og verden til et bedre sted at være, hvis vi altså tør lade os udfordre.

Men selvfølgelig, hvem har brug for det?

Fortsat god efterårsferie

Jan Frederik Bisbjerg