Jens Vejmand → Fru SOSU
- Jan Frederik Bisbjerg
- May 16, 2024
- 1 min read
16.05.2024. Mange af vores gode gamle socialrealistiske sange kan med fordel opdateres.
Min kære medblogger benytter sig i sine indlæg af mange letkøbte tricks (Røv mv.) for at være morsom eller få læsere, hvad ved jeg.
Jeg har derimod fundet en af vores mest populære sange fra den danske sangskat og efter bedste formåen ført den lidt uptodate.
Vores blog er ikke for fin til fælles- og lejligheds-sange.
Man er efter behørig ansøgning meget velkommen til at afsynge sangen ”Fru SOSU” ved passende lejligheder.
Fru SOSU (Lars Bisbjerg / Carl Nielsen) | Jens Vejmand (Jeppe Aakjær / Carl Nielsen) |
1. Hvem sidder dér ved sengen med hånden varmt i sin, med urets tid for øje og klar med medicin? Det er såmænd fru SOSU, der sidder hærdebred med hånden må formidle den sidste tid til fred. | 1. Hvem sidder dér bag skærmen med klude om sin hånd, med læderlap for øjet og om sin sko et bånd? Det er såmænd Jens vejmand, der af sin sure nød med hamren må forvandle de hårde sten til brød. |
2. Og er du tidligt oppe, og i den første bus og hører en let snorken, så er det Fru SOSU's. Hun lader op til dagen, de gamle skal jo pass'. En dag på plejehjemmet er ej det rene spass. | 2. Og vågner du en morgen, i allerførste gry og hører hamren klinge på ny, på ny, på ny, det er såmænd Jens vejmand, på sine gamle ben, som hugger vilde gnister af morgenvåde sten. |
Fru SOSU en tidlig morgen i bussen.
3. Og tager du til staden bag DJØFens fede spand, og møder du en kvinde, hvis øjne står i vand, - så er det blot fru SOSU med tanker på de gaml, der ikke synes at finde, vi trækker samme haml. | 3. Og ager du til staden bag bondens fede spand, og møder du en olding, hvis øje står i vand, - det er såmænd Jens vejmand med halm om ben og knæ, der næppe véd at finde mod frosten mer et læ. |
4. Og vender du tilbage i byger og i blæst, mens aftenstjernen skælver af kulde i sydvest, og ser du ind af vindu't hvem giver hænder her, - det er såmænd fru SOSU, som endnu sidder dér. | 4. Og vender du tilbage i byger og i blæst, mens aftenstjernen skælver af kulde i sydvest, og klinger hammerslaget bag vognen ganske nær, - det er såmænd Jens vejmand, som endnu sidder dér. |
5. Så jævned hun for andre den sidste sure vej, men da det led mod julen, da sagde psyken nej; det var såmænd fru SOSU, der tabte håbet brat, de bar hend hen på hjemmet en kold decembernat. | 5. Så jævned han for andre den vanskelige vej, men da det led mod julen, da sagde armen nej; det var såmænd Jens vejmand, han tabte ham'ren brat, de bar ham over heden en kold decembernat. |
6. Der er på plejehjemmet et gammel snavset værls; det lugter lidt af fæces, og det er rigtig trærls. Det er såmænd fru SOSU's. Hun hånd til alle gav, men i den seng - før døden, hun fik dog ej tilbav. | 6. Der står på kirkegården et gammelt frønnet bræt; det hælder slemt til siden, og malingen er slet. Det er såmænd Jens vejmands. Hans liv var fuldt af sten, men på hans grav - i døden, man gav ham aldrig én. |
Med håbet om fokus på faglighed og faglig stolthed for alle SOSU-assistenter og -hjælpere samt håb om varme hænder også i fremtiden (ikke kun robotter).
Lars Bisbjerg
God info om Jens Vejmand:
Akkompagnement til afsyngning:
