Vi har haft mors,
- Jan Frederik Bisbjerg
- Sep 26, 2024
- 2 min read
26.09.2024 så jeg kommer senere hjem.
Denne og lignende telefonbeskeder er der sikkert mange familier til sygeplejersker, SOSU-assistenter, SOSU-hjælpere og andet plejepersonale, der har modtaget.
Dødsfald er en naturlig del af livet især på plejehjem, hvor det i dag er meget gamle og svage borgere, der har deres sidste tid.
Plejepersonalet gør deres bedste, for at give borgerne så god, værdig og respektfuld sidste tid som muligt. Personalet er oftest dem, der har det tætteste forhold til borgerne i den sidste tid.
Derfor bliver personalet også påvirket, når der er dødsfald – heldigvis er de også mennesker, samtidigt med at de er professionelle.
Jeg har hørt om mange smukke og værdige ritualer ifm. dødsfald på plejehjem.
Naturligvis kondolerer personalet overfor familie og pårørende, og de taler også om alle de praktiske ting, der skal ordnes. Derudover har jeg bl.a. hørt om, at man åbner vinduet i den afdødes lejlighed, at man stiller en lille lanterne med lys udenfor den afdødes fordør, og at det ledige personale er med til at synge den afdøde ud, når den afdøde bæres ud.
Personalet har måske holdt den afdøde i hånden ved det sidste åndedrag og efterfølgende deltaget i at gøre den afdøde i stand.
Ikke så underligt, at de naturligt også bliver påvirket.
Derfor er det vigtigt, at plejepersonalet får den nødvendig tid og støtte til at behandle og snakke om deres oplevelser. Nogen gange kan døden være en smuk og velkommen afslutning, andre gange kan det være en svær og traumatisk oplevelse.

Plejepersonale tager også dødsoplevelser med hjem.
Selvom plejehjemmet gør deres bedste ifm.dødsfald (måske er der ligefrem en praktisk og fast procedure?), så tager personalet også disse oplevelser med hjem.
Forhåbentligt er oplevelsen blevet behandlet så grundigt på arbejdet, at personalet kan fortælle afklaret om deres arbejdsdag, når de kommer hjem.
Måske kan medarbejderen være sin situation så bevidst, at han/hun kan sige til familien, at han/hun er lidt stille i dag, fordi der lige skal tænkes lidt mere over dagens oplevelser.
Ligesom alle vi andre taler om vores oplevelser på arbejdet, så har plejepersonale også behov for at fortælle bl.a. også om døden.
Tak til plejepersonalet for deres varetagelse af afslutningen på livet, og med håb om at plejehjem, hospitaler, hospicer mv. tager ordentligt vare på deres medarbejdere.
Lars Bisbjerg