top of page

Rønnebærrene er bare SÅ sure!

  • Writer: Jan Frederik Bisbjerg
    Jan Frederik Bisbjerg
  • Mar 3
  • 4 min read

03.03.2025 Fremover står den på gulerødder


Hvorfor kan de ikke se min genialitet?

Her har jeg udtænkt og produceret nogle virkelig fine værker, som virkelig fortjener at blive set af mange, og som mange virkelig ville have stor fornøjelse af at se - og så siger man nej tak!


Djævelens advokat: "Sådan noget kan enhver jo komme og sige om sine mere eller mindre ubehjælpsomme og kunstnerisk tvivlsomme frembringelser".


Enig!


Sådan noget kan enhver komme og sige. Men hvad nu, hvis han/hun/hen/høns/jeg virkelig har noget at have det i?

Hvad nu, hvis der virkelig er noget om snakken: Fine, seværdige, ekstraordinære værker, hvad så?


Jeg får helt lyst til at vise dig/jer, kære bloglæser/e, et par af mine fradømte værker,

så du/I kan give mig ret.

Se for eksempel her.


City Persona



Et værk, som ikke alene holder den menneskelige eksistens' vilkår op for næsen af os (ja, det er et virkeligt dybt værk), men som yderligere hensætter os i spekulationer om, hvilke masker vi iklæder os, når vi sådan bevæger os rundt ude i det offentlige rum - og hertil kommer så ovenikøbet som en ikke uvæsentlig bonus, at værket præsenterer sig virkelig godt ophængt på museet eller i galleriet, som illustrationen her virkelig tydeligt antyder.

(Værket består af tolv 2,5 meter høje personportrætter fordelt rundt på repos'et med tre høje mennesker på hver af de fire sider. Billedet viser tre af de tolv personer).


Djævelens advokat:

"Jo, jo da, nu er jeg jo ikke kurator, endsige da uddannet fra det Kongelige Danske Kunstakademi, men som knastør jurist er jeg nødt til at tilføje, at det kan jo ikke udelukkes, at kuratorerne anlægger et bredere syn på en kunstners værker, og derfor skeler til, hvad kunstneren i øvrigt har skabt - før et værk fra kunstnerens hånd indlemmes i en udstilling".


Enig!


Kuratorernes omdømme skulle jo nødig lide under, at den pågældende kunstner (mig) viser sig at være en døgnflue, der er brændt ud, allerede inden udstillingen er slut.

Klart nok!


Denne indvending har jeg da derfor også virkelig imødegået ved at præsentere et varieret udvalg af mine værker - så kan de herrer/damer/henner/høns ved selvsyn konstatere, at "Hold da helt op, her er virkelig noget at komme efter. Her holder døgnfluemetaforen bestemt ikke!"

Se for eksempel her.


"Træer er også en slags Mennesker"


Læg mærke til, hvordan det virkelig er lykkedes for kunstneren (mig) at komme ind bag barken på træerne. Og ikke alene give træerne mæle i haiku-digtets form (skal ses i virkelighedens verden), men ydermere lokationsstemple hvert enkelt træ, så alle og enhver ude i virkeligheden kan bevæge sig hen til dem og indlede en dialog med dem.


Djævelens advokat: "Jo, jo da. Jeg må medgive, at dine træer udviser visse takter - og også rummer visse nye elementer, men, men, men, som du véd, gør én (eller for den sags skyld to) svaler ingen sommer!"


Enig!


Og derfor har jeg da også som nævnt præsenteret et udvalg af værker for kuratorerne. Lad mig vise to svaler mere.


Værket: "Gammel? hvem? mig? nope! ram forbi!" tager virkelig fat i roden af vores opfattelse af det at nå skelsår og alder.


Læg mærke til, hvordan værket virkelig tilgodeser de verbalt stærke, samtidig med at det tilføjer en tankevækkende, ja, næsten spiddende visuel frise/dimension.


[I får lige værkets tekst her, da værket naturligvis som al kunst skal opleves i virkeligheden og ikke i en vanskeligt læsbar internetkopi:


"En 75-årig ser frem og tilbage

Jeg er ikke gammel! Lad os slå det helt fast: Jeg er ikke gammel! For hvornår er det lige, man er gammel? Det er man, når man føler, sig gammel. Man er nemlig præcis så gammel, som man føler sig. Og jeg føler mig som en 45-årig. Er 45 år måske gammel? For et par år siden følte jeg mig i øvrigt som en 50-årig. Nu er der gået to år, og jeg føler mig som en 45-årig. Jeg er altså blevet syv år yngre på to år! Fortsætter min yngring med samme hast, er jeg teenager igen om 8 år!"].


Djævelens advokat: "Jo, jo da, men ..."


Kære knastørre jurist, klap lige hesten. Nu er vi oppe på tre svaler og her kommer så lige en fjerde - så undskyld mig, men jeg giver virkelig ikke fem potter xxx for dine indvendinger.



"Trækmågen"


Hva'be'har?! Hvad siger du/I så kære læser/e (og kuratorer)!?


Ikke alene har jeg ovenfor virkelig demonstreret at kunne skabe menneske- og skovbaseret kunst, men hertil kommer nu også, at jeg kan skabe tankemæssigt udfordrende kunst med afsæt i luftelementet.


Og så kan jeg ikke lade være med som en sidste, femte svale fra et kolossalt bagkatalog lige at vise en helt up-to-date-kunstnerisk-kommentar til dagens politiske uhyrligheder.

Her overlader jeg til læseren/læserne/kuratorerne selv at associere værket ind i den aktuelle, politiske virkelighed.


Et eksempel fra et efterhånden omfattende "MuldvarpeUnivers"


Lad mig slutte med at sige:

Som kunstner er jeg kompromisløs og lader mig ikke slå ud af nok så mange kuratorer eller djævleadvokaters afvisninger.


Men jeg lever jo heller ikke i en fantasiverden, så min beslutning står fast:

Ikke mere hopperi efter rønnebær - fremover står den på gulerødder!

(En lille tanke gnaver dog: Er Danmark mon for lille til min kunst?)

 

Jan Frederik Bisbjerg - i al uhøjtidelighed og med et virkelig stort stænk selvironi.


PS

"KÆRE ANSØGER TIL KP25 (Kunstnernes Påskeudstilling 2025)

Mange tak for dine bidrag til årets KP.

Desværre blev ingen af dine indsendte værker antaget på udstillingen ..."

PPS

At så kun 3,4% af de indsendte værker blev antaget, kan jeg jo ikke bruge til noget ...



 
 

© 2024 by bisbjerg´s

bottom of page