Er det for langt ude, at sammenligne Karl-Emil 1. klasse og Danmark?
- Jan Frederik Bisbjerg
- Nov 19, 2024
- 3 min read
Updated: Nov 21, 2024
19.11.2024 Karl-Emil vil styre hele skolen – Danmark vil styre hele verden.
Giver det mening at sammenligne den søde dreng Karl-Emil og det hyggelige land Danmark med hinanden?
Jeg vil gøre forsøget.
Karl-Emil
er en lille, sød, klog og charmerende dreng i 1. klasse på den gigastore skole i nordbyen.
Han kommer fra en meget velstående familie, har altid det nyeste designertøj, den nyeste
Smartphone, masser af legetøj osv., men han trives ikke rigtigt, han er utilfreds og har det ikke rigtigt godt med sig selv.
Karl-Emil er på mange måder foran sine klassekammerater, men de andre gider ikke rigtigt at høre på ham, bl.a. fordi han altid vil bestemme alt - han vil også bestemme over skolekammeraterne i de større klasser.
Han er utroligt ambitiøs og vil være bedst til alt, matematik, dansk, gymnastik (selvom han er lidt lille af sin alder), klassens time, ja alle fag. Karl-Emil er faktisk også rigtigt dygtig i mange fag og har god grund til at være stolt og glad, men det er ikke nok, han vil som sagt være bedst til alt.
Når der er samling for hele skolen, er han ikke bleg for at at stille op med sin klare røst og fortælle, hvordan han mener, at skolens tema for det næste år skal være, og at alle, der har en anden mening, er tumper.
Ved fødselsdage og andre lejligheder, når der uddeles gulerodskage, får Karl-Emil altid mindst 2 stykker som regel flere.
Mærkværdigt hvordan det kan lade sig gøre og er gået godt så længe, men Karl-Emil får altid skaffet sig mere end sin andel af opmærksomhed, gulerodskage og alt muligt andet, selvom han ikke bliver mere glad af den grund.
Mange af de store drenge og piger ignorerer bare Karl-Emil, og nogle af dem griner bare lidt af ham, men han er tit ret sød.

Se mig, hør mig, jeg er bedst!
Danmark
er et lille, hyggeligt, veludviklet og charmerende land på den nordlige halvkugle.
Det er et meget velstående lande, med veludviklet infrastruktur, digitalisering, boligforhold, fritid osv., men danskerne er ikke rigtigt tilfredse, de trives ikke.
Danmark er førende indenfor rigtigt mange områder og har ambitioner om at være førende indenfor endnu flere områder, det være sig demokrati, design, IT, klima, bioteknologi, ligeberettigelse, miljø, bæredygtighed, fredsbevarende styrker, støtte til Ukraine,
you name it.
Hvis det stod til os selvfede danskere, så skulle vi da have pladserne som formand for Nordisk Råd, generalsekretær i FN, formand for Europarådet, formand for Arktisk Råd, Nato generalsekretær, være med i FN's sikkerhedsråd og mere til - alt sammen på samme tid.
Ikke nok med at vi skal bestemme det hele, vi skal da også have masser af tilskud fra alle de
internationale organisationer, så meget som vi overhovedet kan komme i nærheden af – det manglede da bare, ellers kan vi jo ikke opretholde vores helt berettigede levestandard på 1. klasse.
Vores levevis og meninger er bare de rigtige, de varme lande er noget lort.
De store lande synes bare, at der er så hyggeligt og nuttet i Danmark, og der er sjovt i Tivoli.
Er der en voksen til stede?
En voksen der kan give lille Karl-Emil en ordentlig knuser og fortælle ham, at han er god nok, og at han ikke skal eller kan være den bedste til alt.
En voksen der kan fortælle Danmark, at der skal vælges / prioriteres og tænkes lidt dybere.
Det er fuldstændigt latterligt og useriøst, som vi fører os frem: ”Se os, vi er bare de bedste til alt!”.
Hvad synes du, er sammenligningen lykkedes?
Undskyld til alle danske Karl-Emil'er, Karl-Emil er et pænt navn.
Lars Bisbjerg
Lidt cool facts om Danmarks størrelse:
Danmarks befolkning udgør mindre end en tusindedel af jordens befolkning.
Danmarks areal udgør mindre end en titusindedel af jordens areal.
Samtidigt udgør Danmark mindre end 2% af Grønlands areal.
Alt i alt – vi er altså meget små i den store sammenhæng.