14.03.2025 Fakta: Grønlandsk er et meget lille sprog (ca. 50.000).
- Jan Frederik Bisbjerg
- Mar 14
- 1 min read
Mere fakta: Dansk er et lille sprog (ca. 5-6.000.000).
Jeg ville gerne kunne tale grønlandsk (verdens sværeste sprog).
Jeg taler godt dansk og rimeligt engelsk.
Jeg kan en smule tysk og fransk.
Jeg kan 10 ord på grønlandsk.
Som min gode blog-kollega skriver i ”Vaccination mod trumpisme”, så er sproget helt afgørende for vores tanker, vores forestillingsevner, uddannelse, vores evne til at udtrykke os og meget mere.
Det som jeg gerne vil udtrykke er:
Grønlænderne kan på ingen måde nøjes med sproget grønlandsk.
Sproget grønlandsk og grønlandsk kultur skal ikke dø, det skal plejes og bevares og udvikle sig, men det kan på ingen måde stå alene.
Ligesom danskere er nødt til at beherske mindst et større sprog, så er gønlænderne også nødt til at beherske flere sprog.
Om grønlandsk skal suppleres med dansk eller engelsk eller begge dele eller andre, det skal jeg ikke gøre mig klog på.

Der er ingen udenfor Grønland, der forstår.
Microsoft image-creator og ChatGPT véd dårligt nok,
hvordan en grønlandsk nationaldragt ser ud!
Derfor:
Grønlænderne skal prioritere sprog ligeså højt som al mulig anden uddannelse.
Sprog er en forudsætning for det hele.
Jeg skal ikke diktere, hvad grønlænderne skal og ikke skal, men vil man være en del af verden, så er man nødt til at åbne øjne, øre og mund mod verden.
Alternativet er et frilandsmuseum.
Danskerne kan heller ikke klare sig i den store verden, hvis de kun taler sønderjysk.
Alt godt til Grønlands udvikling.
Jeg beklager, hvis jeg har sovet i timen, og alle grønlændere og alle andre er bevidste om ovenstående.
Takuss' / Vi ses
Lars Bisbjerg